Forstå kinesisk astrologi og dine kinesiske dyretegn

Kinesisk astrologi opstod under kejser Huang Dis regering i 2637 f.Kr. Under hans styre blev 111 stjerner navngivet og klassificeret. De kinesiske kejsere forbød astrologiens praksis uden for hoffet af frygt for, at den kunne hjælpe deres modstandere. Det kejselige hof brugte astrologer til rådgivning; de vurderede, om det var gunstigt at erobre bestemte områder på bestemte tidspunkter. Derfor opstod mistillid og forbuddet mod astrologi uden for hoffet. Dette forbud, udstedt af kejseren, viser, hvor respekteret astrologien var på den tid. Mange troede på den.

Kineserne opfandt flere astrologiske systemer, som man kan sammenligne med numerologi. Oprindeligt gjorde disse systemer det muligt at vide, hvornår landmændene kunne så deres afgrøder eller begynde vigtige arbejder. Astrologien interesserede sig altså mere for jorden end for planeterne i vores solsystem. For kineserne begynder året den 4. (eller den 5.) februar og ikke på den første dag i forårsmånens nymåne, som det var tilfældet for astrologien med de 111 stjerner, der blev undervist ved det kejselige hof.

Grundlaget for kinesisk astrologi

Her nævner vi nogle eksempler på kinesiske astrologiske systemer:

• Systemet med de 28 måneboliger. Det tager kun hensyn til Månen.
• Astrologien med de 9 stjerner, brugt i feng shui og baseret på det magiske kvadrat i en cyklus på 9 år. Den tager hensyn til retningerne af stjernerne i Store Bjørn, samt dens polstjerne og 8 andre stjerner.
• Astrologien med de 4 søjler af skæbnen. I dette system bruger astrologerne fødselens astronomiske data og søger efter tidspunktet, fødselsdatoen og de fem elementer, der svarer til dem. Det er et meget komplekst system udviklet i Tang- og Song-dynastierne; i Kina kaldes det Ziweidoushu.

For kinesiske astrologer svarer de 5 planeter til de fem kinesiske elementer. Jupiter er træ, Mars er ild, Venus er metal, Saturn er jord, og Merkur er vand.

Der knyttes også farver til elementerne. Grøn er metal i overensstemmelse med Venus. Grå tildeles vand i parallel med Merkur. Blå gives til træ i forbindelse med Jupiter. Rød associeres med ild, i korrelation med Mars. Og endelig tilskrives sort jorden i parallel med Saturn.

De gamle kinesiske astrologer mente, at planeternes positioner samt månens og solens positioner, kaldet yin og yang i deres ypperste former, og passage af kometer ved fødsler, påvirkede en persons skæbne.

Jupiter er sandsynligvis den vigtigste planet; man analyserede dens cyklus for at beregne årene. Ifølge traditionel religion tilhører det guddommelige Taisui, symboliseret af Jupiter, året, når det begynder.

I kinesisk astrologi kan man tælle 28 månehuse (xiu), som svarer til månens cyklus. Hele zodiaken er opdelt i 4 kvarterer kaldet xiang. De 4 kvarterer er hver repræsenteret af et totemdyr. Navnene på de forskellige huse er meget gamle, og eksperterne kender ikke præcist deres betydning. Navnene adskiller sig fuldstændigt fra de 88 vestlige stjernebilleder. Det kvarter, der ligger længst mod nord, har som totem en skildpadde, tæt på stjernebilledet nadou i Skytten; det er her, hus tolv ligger. Det er meget vigtigt, fordi det koordinerer fødsler og dødsfald.

Ved den nordlige himmelpol havde kineserne identificeret tre indhegninger: den kejserlige indhegning (Ursae Minoris), himmelpaladsets indhegning og den himmelske markedsindhegning.

Kinesisk astrologi har altid været en integreret del af kulturen, og mange legender fortælles i relation til stjernerne. Det er ikke ualmindeligt at give vigtige personer navne fra stjernerne. Himlen har en historie, og kinesisk astrologi fortæller den gennem sine legender.

Dyrecyklerne (stjernetegnene) svarer til yin–yang binære cyklusser. Hvert dyr er knyttet til et år. For eksempel er dragen altid yang, geden er yin. Et fascinerende tilfælde er, at vi i den gregorianske kalender også kan se denne sondring: lige år er yang, mens ulige år er yin.

I kombination med de 5 elementers cyklus (guld, vand, træ, ild og jord) skaber det hele en 60-årig cyklus. Dermed får vi for eksempel det gyldne rottes år, vand-oksens år eller træ-tigerns år.

Man arrangerede ofte ægteskaber med hensyntagen til parrets astrologiske tegn, og disse ægteskaber kunne ofte vare hele livet — ikke kun som en simpel interesseforening; kærligheden kunne udvikle sig over tid, mens det i Vesten ofte var det modsatte.

Væsentlige begreber i kinesisk astrologi

Hvert fødselsår svarer til et af de tolv dyr i det kinesiske horoskop. En legende fortæller, at Buddha, inden han døde, kaldte alle dyrene på jorden. Kun tolv af dem mødte op. For at takke dem navngav Buddha hvert år i månecyklussen efter et af de 12 dyr, der kom for at tage afsked.

Det var rotten, snedig og hurtig, der kom først. Derefter kom oksen, fuld af mod, så tigeren, lidenskabelig, og kaninen, fredelig. Dragen var det femte dyr, efterfulgt af slangen. Hesten kom som nummer syv; derefter kom geden, så aben, hanen, hunden og endelig grisen.

Denne legende forklarer metaforisk fødslen af det kinesiske zodiak. Dyret, der dominerer dit fødselsår, vil have en markant indflydelse på din karakter og skæbne.